Forside
Kostvejledning
Værd at vide
Referencer
Om mig
Priser
Links

Værd at vide

Arv og miljø

Dine gener har givet dig arveanlæg for både udseende og sundhed.
Men det betyder ikke at alt er forudprogrammeret. Gennem din levevis kan du skrue op og ned for dine geners udtryk og dermed for din egen aldrings- og sygdomsproces.
Tænk bare på hvordan rygning kan give dig rynker før tid. Og føre til tidlig død.
Junk Food kan på samme måde nedbryde dig, mens en optimal kost kan opbygge dig.

Dertil kommer at vi er meget forskellige.
Det der er sundt for den ene, kan give den anden store problemer.

Det moderne menneske

Om vægttab

I følge en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen er det nu 51% af alle danskere over 18 år, der er overvægtige.

Så hvis du også kæmper med vægten, er du ikke alene!
Alligevel er der mange fordomme omkring at veje for meget:
 - Hvorfor tager du dig ikke bare sammen og spiser noget mindre?

Som ernæringsterapeut ved jeg, hvor svært det kan være at tabe sig, for din krop er designet til at holde på sine kilo, for "der kunne jo komme hungersnød".

De mennesker, der var bedst til at overleve i hårde tider, har videregivet deres gener til os, der lever nu. Derfor holder vi nemt på vægten også i dag, hvor der er mad nok. Tarmfloraen kan faktisk også ændre sig og bliver bedre til at udnytte kalorierne i din mad.

Sukker og andre hurtige kulhydrater trigger også vores belønningscentre, så vi bliver afhængige og slet ikke kan gå forbi slikskålen!

Samtidig er der mange følelser forbundet med vores mad, for mad er også kærlighed, trøst, hygge, fællesskab og vaner. Og bagefter kan der komme skam, selvbebrejdelser eller madlede.

Jeg er klar til at guide og følge dig gennem din rejse hen mod det du ønsker.
Allerbedst måske sammen med andre, der har samme behov.
Rejsen handler ikke om slankekur, men om livsstilsændring med små eller større skridt ad gangen i dit tempo.

Om spiseforstyrrelser

De mange følelser, der kan være knyttet til det at spise, kan også resultere i spiseforstyrrelser.

Hvis man tidligt i livet har været tvunget til at sige nej til det ene og andet pga. allergi eller diabetes 1, og måske også er blevet husket på at spise det rigtige hver dag, kan den naturlige glæde ved at spise blive forstyret.

Det moderne livs mange krav til især unge kan også give sig udslag i reaktioner, der knytter sig til det, man selv kan kontrollere, nemlig ens vægt og madindtag.

Spiseforstyrrelser findes i mange udgaver, både med over- og underspisning, kontrolspisning og madlede.

Alvorlig sygdom indenfor dette felt kræver hjælp af professionelle indenfor området.

Ved lettere problemer kan jeg støtte dig til større indsigt, forståelse, accept og ændringer.

Allergi og intolerance

Allergier bliver mere og mere udbredte.
Men nogle former for allergier er svære at opdage, fordi det måske er det, du spiser hver dag, der giver problemer. Særligt svært hvis det drejer sig om intolerance, der kan give diffuse symptomer.

Gluten, et proteinstof som især findes i hvede, er et godt eksempel på dette. Det er kendt for at give nogle oppustet mave og ubehag, fordi det er svært fordøjeligt. Ved intolerance overfor gluten bliver den indre slimhinde i tarmen beskadiget og utæt, så ufordøjet protein slipper ud i blodbanen. Det kan føre til en hel række problemer og egentlig sygdom udover den anerkendte sygdom cøliaki.

Som ernæringsterapeut arbejder jeg på at finde det, der giver dig problemer, og sammen med dig udarbejde en plan for ændringer i din kost og levevis, der kan afhjælpe dit problem, eller få dig til at få det bedre.

Sund kost - hvad er det?

For de fleste mennesker er det fint at efterleve Fødevarestyrelsens officielle kostråd:

  1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
  2. Spis frugt og mange grøntsager (600 gram om dagen)
  3. Spis mere fisk
  4. Vælg fuldkorn
  5. Vælg magre mælkeprodukter
  6. Vælg magert kød og kødpålæg
  7. Spis mindre mættet fedt
  8. Spis mad med mindre salt
  9. Spis mindre sukker
  10. Drik vand

Mange mennesker ville have det bedre, hvis de efterlevede dem.

Nogle af rådene er dog ved at blive revideret, for ny forskning har dokumenteret, at mættet fedt ikke er så skadeligt, som vi i mange år har fået at vide.

Derimod kan det røde, magre kød og især saltet, røget kød, som skinke, pølser og bacon give forhøjet risiko for cancer og hjerte-kar-sygdomme.

Mindre sukker! - Ja, meget mindre sukker! For sukker er virkelig blevet vor tids problem. Slikposernes størrelse er eksploderet ligesom sodavandflaskerne på få år.
Næsten alle færdigprodukter indeholder skjult sukker, og vi er omgivet af fastfood.

Det bliver ofte sagt, at "almindelig dansk kost" giver os det, vi har brug for, men her må jeg henvise til undersøgelser, der viser, at det gør den ikke. Almindelig dansk kost indeholder f.eks slet ikke 600 gram frugt og grønt dagligt. 85% af børnefamilierne spiser kun det halve!

Dertil kommer at moderne frugt og grønt slet ikke indeholder så mange vitaminer, som de gjorde for 60 år siden, før kunstgødningen satte turbo på produktionen. Øget væksthastighed og større udbytter fører ofte blot til et større vandindhold.

Så hvis man i mange år har forsømt sin krops behov og fyldt for meget sukker og fast-food på, kan man have behov for ekstra hjælp til at få den bygget op igen.

For de mange mennesker med særlige udfordringer eller overfølsomheder er de almindelige kostråd heller ikke tilstrækkelige.

Glad gulerod

Om økologiske fødevarer:

Jeg anbefaler alle at bruge så mange økologiske fødevarer som muligt.
Økologiske fødevarer indeholder ikke sprøjtegifte, mens konventionelle afgrøder som f.eks. vindruer, agurker, tomater og kartofler ofte indeholder betydelige rester af giftstoffer.

Indholdet af vitaminer og mineraler er i nogle undersøgelser højere i de økologiske afgrøder, men det kan ofte være svært at påvise, da de fleste økologiske marker var konventionelle indtil for få år siden. Og det kan tage mange år at gendanne en frugtbar dyrkningsjord rig på mikronæringsstoffer.

Til gengæld er der ingen tvivl om de miljømæssige fordele ved økologisk dyrkning. Det giver langt bedre beskyttelse af vores grundvand mod sprøjtemidler og et landskab med langt bedre levesteder for vilde planter, insekter og fugle. Og det har jo også betydning for vores sundhed på længere sigt.

Det kan vi hjælpe med til ved at støtte økologisk landbrug.


Tlf./SMS: 2993 0530 Mail: idamholm@hotmail.com CVR: 40124144